Se alle job

Pædagogmedhjælper søges til Sjølund-Hejls Skole

Kolding Kommune

Pædagogmedhjælper søges til Sjølund-Hejls Skole - en moderne og udviklingsorienteret landsbyskole

Sjølund-Hejls Skole søger en pædagogmedhjælper på 20 timer med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. januar 2026. Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til den 30.april 2027.

Om Sjølund-Hejls Skole

Sjølund-Hejls Skole er en skøn landsbyskole beliggende i Sjølund ved foden af Skamlingsbanken i naturskønne omgivelser kun 10 km syd for Kolding. Vi er en værdibaseret skole, hvor værdisætningen ”Vi vil hinanden” naturligt sætter fællesskabet i centrum. Værdien gennemsyrer alt, hvad vi foretager os, uanset om det er i forhold til elever, forældre, kolleger eller ledelsen.

På skolen har vi elever fra 0.-6. årgang, og vi har gennem de seneste år oplevet et let stigende elevtal, og der går 145 elever på skolen. Vi har ud over vores SFO med ca. 80 elever, også en Juniorklub for de største elever i 4-6. klasse med ca. 25 elever.

Vi har en fantastisk engageret og fagligt dygtig medarbejdergruppe. Vi er især stolte af fællesskabskulturen og det gode samarbejde mellem alle skolens medarbejdere – det vil du som vikar også komme til at mærke. Sammen er vi optagede af at skabe en god skole og nogle gode fritidstilbud – både for eleverne og hinanden, og vi kan se resultaterne af vores anstrengelser i bl.a. gode trivselsmålinger.

Vi forventer af dig:

At du kan skabe et miljø, hvor børn trives, anerkendes og bliver hørt

At du kan skabe fællesskabende aktiviteter – både i vores SFO og vores Juniorklub

At du arbejder motiveret med relations dannelse gennem legende aktiviteter

At du har lyst til at være en vigtig del af SFO’ens og Juniorklubbens fortsatte udvikling

Vi kan tilbyde:

Du bliver en del af en personalegruppe i udvikling, der brænder for at lave det bedste fritidstilbud i vores SFO og Juniorklub

Muligheden for at sætte dit tydelige afsæt på vores fritidstilbud – hvad enten du brænder for det kreative, for det digitale univers, for bål og udeaktiviteter eller noget helt fjerde.

En arbejdsplads hvor der er fokus på leg, kreative idéer og høj faglighed

Et tæt og godt samarbejde mellem skole og fritidstilbud, hvor vi har fokus på og respekt for hinandens fagligheder

Flere oplysninger

Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen ved at kontakte viceskoleleder og pædagogfaglig leder René Iversen på 21 45 90 71.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst

Ansøgning via knappen "ansøg"

Send din ansøgning sammen med CV, eksamensbeviser, udtalelser og evt. øvrige relevante bilag, så vi har din ansøgning senest fredag den 20. november kl.12.00

Vi afholder ansættelsessamtaler i starten af uge 48

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.