Se alle job

Dygtig matematiklærer til vores ungelæringsmiljø 6.-9. årgang på Tagensbo Skole

Københavns Kommune

Brænder du for at give eleverne mindeværdige læringsoplevelser?

På Tagensbo Skole søger vi en dygtig matematiklærer til vores ungelæringsmiljø på 6.-9. årgang. Linjefaget matematik kan kombineres med andre linjefag. Først og fremmest søger vi en kollega, der passer ind hos os, og som elsker at samarbejde tæt med både kollegaer og ledelsen.

Vi er en udviklingsorienteret skole/KKFO, som konstant arbejder for at skabe de bedst mulige livsbetingelser for børnene. Vi tror på, at vi som professionelle voksne kan gøre en forskel – særligt når vi trives på arbejdet.

Vores skole har gennem længere tid været i positiv udvikling, hvilket i høj grad skyldes vores engagerede lærere og pædagoger. Vi har fokus på høj faglighed, samarbejde og differentieret undervisning. Samtidig er vi en arbejdsplads,

hvor du aldrig står alene med en udfordring

som vægter et ligeværdigt samarbejde med egne og andre faggrupper højt

hvor vi forpligter os på at være kritisk-konstruktive i vores tilgang til skolen og hinanden

Derfor har vi også en høj medarbejdertrivsel og et lavt sygefravær.

Vi er både en Madskole og en udeskole. Vores elever undervises udenfor én dag om ugen, og skolens større elever er med til at tilberede sund skolemad, som lærere og elever spiser sammen hver dag.

Vi søger en ny kollega, som

er uddannet i matematik og gerne har andre fag

trives med at arbejde med det tænkende klasserum og undersøgende matematik

trives med teamsamarbejde

har lyst til udeskole én dag om ugen

også kan arbejde socialpædagogisk med vores børn

kan reflektere og forholde sig kritisk til egen og teamets praksis

kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige kompetencer

er ambitiøs

bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø

har humor og en anerkendende tilgang til både elever, forældre og kollegaer

Vi tilbyder

en engageret kollegagruppe med mange forskellige kompetencer

fælles forberedelse i dansk og matematik (faglige læringsfællesskaber)

en skole/KKFO med fokus på relationen mellem barn og voksen – vi arbejder blandt andet systematisk med co-teaching, især med fokus på at udbrede det tænkende klasserum i matematik

en faggruppe i matematik, der arbejder systematisk med undersøgende matematik og Building Thinking Classroom

en afdeling, der arbejder tæt sammen i klasseteam, årgangsteam og afdeling

en meget fagligt stærk inklusionsafdeling, der sammen med dig og dit team hjælper børn i vanskeligheder

et ledelsesteam med fokus på udvikling sammen med medarbejderne, og som kender både elevernes og medarbejdernes praksis

gode rammer på en flot skole med moderne faciliteter, fx smartboards i alle lokaler, bærbare computere, iPads, flexrum og teamrum

mentorordning for nye medarbejdere

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende aftaler og overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening.

Ansættelse fra 1. januar 2027.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, kan du læse mere på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Tommy Selchau Christiansen på 51 68 71 66 eller afdelingsleder af ungelæringsmiljøet Andreas Rasmussen på 22 48 33 01.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 12. november 2026

Vi afholder samtaler løbende.

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.