Timelønnet tilkaldevikar til Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Region Syddanmark
Er du sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller under uddannelse her til?
Ønsker du at være med til at gøre en forskel for sårbare og udsatte mennesker?
Kan du træde ind i travl hverdag?
Så er det lige dig vi mangler!
Som tilkaldevikar hjælper du os ved sygdom og ferie, eller når vi har behov for ekstra ressourcer i afdelingen.
Vi søger timelønnede til ansættelse til både dag-, aften- og nattevagter.
Du vælger selv hvilke dage du kan arbejde - der er stor fleksibilitet. Til gengæld forventer vi, at du kan tage vagter og er mødestabil.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor 2 dage ikke er ens.
Psykiatrisk Afdeling Middelfart har det overordnede ansvar for retspsykiatrien i Region Syddanmark. Den retspsykiatriske døgnkapacitet er på 84 pladser fordelt på 4 akutafsnit, 1 afsnit for varetægtssurrogerede patienter, 1 rehabiliteringsafsnit - samt en velfungerende retspsykiatrisk distriktsfunktion. Derudover har afdelingen et alment psykiatrisk afsnit med 18 døgnpladser samt en velfungerende lokalpsykiatri.
I hvert akutafsnit er der integreret lukket og åben funktion med plads til 14 patienter, som alle har en retslig foranstaltning eller afventer samme. Det kan bl.a. være behandlingsdomme, anbringelsesdomme eller andet. Målgruppen er patienter, til udredning af psykisk sygdom eller patienter til behandling af kendt psykisk sygdom.
Vi ønsker os, at du:
er respektfuld i din kommunikation
har en fordomsfri og naturlig tilgang til andre mennesker
kan bevare roen og overblikket i travle situationer
har interesse for eller erfaring med det psykiatriske speciale
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerskerne
Christina Andersen Stier på tlf. 2380 6365
Ditte Dall Skovborg på tlf. 2165 3959
Maria Ringberg Sørensen på tlf. 2367 9214
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger enten Overenskomst for Social- og sundhedspersonales område 32.03.1 eller for sygeplejersker Overenskomst for Sundhedskartellet, nr. 32.17.1. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest og senest den 30. november 2026.
Vi indkalder til samtaler løbende, så skynd dig at sende os din ansøgning og dit CV.
Fortvivl ikke, hvis du ikke hører fra os inden 30. november - dit lod i puljen kan sagtens stadig være i spil. Alle ansøgere vil få besked uanset udfald senest den 10. december 2026.
Arbejdstid: 8-16 t/uge
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.