Se alle job

Spændende stilling ved Ernæringsenheden Endokrinologisk afdeling M, OUH

Region Syddanmark

Sygeplejerske søges til en fast stilling pr. 1. januar 2027

Ernæringsenheden er afdeling M´s højt specialiserede afsnit for patienter med spiseforstyrrelser. Ernæringsenheden varetager behandling af patienter med anoreksi og bulimi, som er somatisk truet som følge af deres spiseforstyrrelse. Ernæringsenheden ligger på patienthotellet og har plads til 7 patienter. Vores kerneopgaver er koncentreret omkring 5 strukturerede måltider med efterfølgende hviletid. Ernæringsenheden har et tæt samarbejde med afdeling P og BUP. Vi har et udkørende mobilt team, som understøtter patienter i tiden efter udskrivelse samt har øget fokus på samarbejde med og rådgivning af bosteder og kommunale tilbud.

I Ernæringsenheden arbejder man i et lille team, som i tæt samarbejde med læge, diætist, fysioterapeut og psykiatrisk afdeling, kommune og bosteder varetager den somatiske behandling af patienter med spiseforstyrrelser.

Som sygeplejerske i Ernæringsenheden kommer du også til at varetage selvstændigt sygeplejeambulatorium inden for anoreksi. Ernæringsenheden modtager patienter fra hele landet både elektivt og akut. Vi har fokus på patienten i centrum og ønsker at yde en sygepleje af høj faglig kvalitet. Vi anvender Fundamental of Care som referenceramme og har meget fokus på relationsarbejde og kommunikation både i patientarbejdet og interkollegialt. Vi arbejder med evidensbaseret praksis (EBP), hvor vi hele tiden fornyer og opdaterer vores faglige viden inden for specialet for derved at kunne yde højt specialiseret sygepleje, som ligeledes er en del af OUH´s sygeplejestrategi 25-28 – Excellent Sygepleje.

Vi er et dynamisk og nytænkende afsnit, der danner rammen for behandling, pleje, uddannelse og forskning.

Der er tilknyttet​ et sygeplejeakademi i afdelingen, se link:

https://www.facebook.com/pg/ERSAouh/posts/

Du skal søge stillingen, hvis du vil være en del af en afdeling med:

Højt specialiseret funktion inden for spiseforstyrrelser og fokus på tværfagligt samarbejde

Weekendvagt hver 3. weekend

Stor indflydelse på egen arbejdsplan

Ca. 8-10 vagter om måneden

Et struktureret introduktions- og oplæringsprogram

Fokus på udvikling og forskning i sygepleje samt evidensbaseret praksis på et højt akademisk niveau

Engagerede kolleger både fagligt og socialt

Gruppesupervision ved psykolog hver anden måned

Individuel supervision tilbydes til nyansatte ved intern supervisor

Vi forventer, at du:

Kan lide at arbejde engageret og fordybe dig

Er fleksibel og tager ansvar for egen læring

Deltager aktivt med at videreudvikle sygeplejen

Kan navigere i en skiftende hverdag

Synes relationsarbejde og kommunikation er en vigtig del af sygeplejen

Hør mere om stillingen ved at kontakte afdelingssygeplejerske Vibeke Meyer på tlf.: 2323 0210

Ansøgningsfrist

Torsdag den 12. november. Samtaler forventes at blive afholdt onsdag den 18. november​. Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdstid: Fuld tid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.