Se alle job

BETA.PARTNER - Innovationskonsulent til Innovation, Forskning & MTV, Odense Universitetshospital

Region Syddanmark

På Odense Universitetshospital arbejder vi målrettet på, at innovation ikke blot bliver ved de gode idéer, men omsættes til løsninger, der skaber konkret værdi for patienter, klinikere og hospitalet. Derfor er vi en del af den nationale BETA.HEALTH innovationsplatform, støttet af Novo Nordisk Fonden.

BETA.HEALTH udvikler nye eller forbedre eksisterende behandlinger og kliniske løsninger til gavn for patienterne, og understøtter entreprenante klinikere fra de kliniske miljøer. Til denne opgave søger vi en BETA.PARTNER med stærke kompetencer inden for innovations- og projektudvikling – en rådgiver og sparringspartner, der kan udfordre, facilitere og forbinde projekter på tværs af hospitalet.

Du får mulighed for at arbejde i et af landets mest ambitiøse innovationsmiljøer på et hospital, hvor du som BETA.PARTNER er med til at identificere kliniske behov, modne projekter og sikre, at de bevæger sig i den rigtige retning – fra tidlig idé til implementeringsklar løsning.

Ansvar og arbejdsopgaver

Rollen som BETA.PARTNER er ikke at drive selve innovationsprojekterne – det ansvar ligger hos de kliniske teams – men at fungere som rådgiver og facilitator gennem acceleratorforløbet. Din opgave er at sikre, at projekterne har et klart klinisk behov, et realistisk ambitionsniveau og kontinuerlig fremdrift mod klinisk afprøvning og implementering.

Arbejdet i innovationsenheden på OUH foregår i et tværfagligt samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder både nationalt og internationalt. Du skal kunne matche sundhedspersonalets og patienternes behov med innovative løsninger ved at involvere relevante aktører fx universiteter, andre hospitaler og private virksomheder.

Dine primære opgaver

Som en del af BETA.TEAMET skal du blandt andet:

Rådgive og facilitere kliniske innovationsteams gennem hele BETA.HEALTH-forløbet – fra de første dialoger og screening til kick-off, acceleratorfase, graduation og evaluering

Udfordre og fokusere projekterne: skærpe problemforståelse og klinisk behov, kvalificere løsningen og afdække kritiske risici og næste skridt

Bidrage til sourcing og scouting af nye projekter i klinikken – fx via morgenkonferencer, forskningsmiljøer, ledelser og faglige fora – og vurdere, hvilke projekter der passer til BETA.HEALTH’s scope

Deltage i screening og Due Diligence af ansøgninger sammen med de øvrige BETA.PARTNERE, med særligt fokus på klinisk effekt, risiko, kvalitet og modenhed

Navigere i sundhedsvæsenets organisatoriske, tekniske og regulatoriske kompleksitet og hjælpe projekterne med at finde vej – herunder at inddrage TTO, juridiske ressourcer og andre specialister, hvor det er relevant

Forbinde projekter til de rette mennesker og miljøer og derigennem være med til at opbygge innovationskompetencer og -kultur i sundhedsvæsenet.

Du arbejder selvstændigt og udadvendt, men aldrig alene: Du er en del af et stærkt fagligt team lokalt og et nationalt fællesskab af BETA.PARTNERE, hvor vi deler metoder, viden og erfaringer på tværs af hospitalerne.

Vores forventninger til dig

Vi ser gerne en ansøgning fra dig, hvis du:

Har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau – fx klinisk, teknisk, eller samfundsvidenskabelig

Har solid erfaring med innovation og projektudvikling – gerne i komplekse forløb med flere aktører

Har forståelse for den kliniske hverdag og for, hvordan nye løsninger spiller sammen med arbejdsgange, faglighed og organisation i et hospital

Er nysgerrig, tillidsskabende og god til at samarbejde med meget forskellige faggrupper

Trives i rollen som ”kritisk ven”, der både kan støtte og udfordre – også når der sidder stærke fagligheder rundt om bordet

Arbejder struktureret, kan holde overblik over flere parallelle projekter og eksekverer opgaver effektivt og til tiden

Har stærke kommunikative kompetencer, både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk

Derudover er det en fordel, hvis du:

Kender innovationsprocesser og har konkret erfaring med teknologiinnovation – fx konceptudvikling, validering, modning og implementeringsforberedelse

Har erfaring med kliniske innovationsprojekter – fx som projektleder, klinisk innovatør, iværksætter eller ved at have taget en idé fra behov mod løsning

Kan navigere selvstændigt i et komplekst og til tider uforudsigeligt projektlandskab og både tænke strategisk og tage praktisk hånd om facilitering, rådgivning og skriftlige oplæg

Har kendskab til det danske innovationsøkosystem, herunder samspil med TTO, universiteter, virksomheder og fonde

Som person skal du være opsøgende, selvstændig og trives med en stor daglig kontaktflade. Du skal være dygtig til at samarbejde med forskellige faggrupper og have nemt ved at kommunikere med samarbejdspartnere både internt og eksternt i organisationen. Du er ikke bange for at tage den projektfaglige lederrolle på dig for at sikre at projekter har fremdrift.

Vi håber, at beskrivelsen af stillingen har vakt din interesse, og vi ser frem til at læse din ansøgning.

Hvem er vi?

Du bliver en del af BETA.TEAMET, som er forankret i innovationsheden på Odense Universitetshospital. Innovationsenheden og de tre centre CIMT (Centre for Innovative Medical Technology), CAI-X (Centre for Clinical AI) og CCR (Centre for Clinical Robotics) understøtter, at OUH bliver klar til fremtidens udfordringer gennem lokale, regionale, landsdækkende og internationale projekter om ny teknologi.

Medarbejdere i innovationsenheden arbejder tæt sammen med alle kliniske afdelinger på OUH, men også med alle fakulteter på Syddansk Universitet (SDU), andre uddannelsesinstitutioner, kommuner, private virksomheder m.fl. Innovationsenheden sekretariatsbetjener OUH’s Innovationsråd, administrerer OUH’s Innovationspulje og har ansvar for at udarbejde og implementere OUH’s innovationsstrategi.

Den nationale BETA.HEALTH-organisation har kolleger på universitetshospitalerne i hele landet. BETA.HEALTH er en innovationsplatform på tværs af Danmarks fem universitetshospitaler. Med opbakning fra Novo Nordisk Foundation har vi store ambitioner om at levere løsninger på sundhedsvæsenets allerstørste udfordringer: pres på arbejdskraften, flere ældre og kronisk syge og behovet for behandling tættere på patienten.

Innovationsenheden og BETA.TEAMET er placeret i det overordnede funktionsområde Innovation, Forskning & MTV, som er en del af Klinisk Udvikling på OUH. Du kan læse mere om Klinisk Udvikling her.

Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter. Løn og indplacering sker iht. Kompetencer og erfaring. Løn forhandles efter overenskomst og aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst 33.01.1. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital i Odense C, men der men der vil være jævnlig tilstedeværelse på de øvrige hospitaler i Region Syddanmark og BETA.HUBs i relation til projektopgaver.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os

BETA.Koordinator Rikke Lyngholm Christensen på tlf. 2462 9727 eller rikke.lyngholm@rsyd.dk

Innovationschef i Klinisk Udvikling Thomas K. Kristensen på tlf. 2371 9724 eller tkk@rsyd.dk

Ansøgningsfrist og samtaler

Der er ansøgningsfrist den 18. november 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 1. december 2026.

Arbejdstid: 37

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.