Vi opnormerer – vil du være med? Sygeplejerske søges til specialiseret psykiatrisk ambulant team, Klinik 1, Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland
Har du lyst til et sygeplejejob med en varieret hverdag, stor selvstændighed i dine patientforløb og et tæt tværfagligt samarbejde? Vi opnormerer i Klinik 1, Psykiatrien i Skejby, og har derfor mulighed for at ansætte endnu en sygeplejerske i Team 4 – Team for patienter med kognitiv svækkelse. Hos os møder du en patientgruppe, der kalder på både psykiatrisk faglighed, nysgerrighed og evnen til at tilpasse sygeplejen til det enkelte menneske. Størstedelen af dine patientforløb vil være med mennesker med oligofreni og samtidig psykiatrisk sygdom. Kommunikation, behandling og den sygeplejefaglige indsats skal tilpasses den enkelte patients kognitive forudsætninger og livssituation, og relationsarbejdet er en vigtig del af den samlede indsats. Arbejdet foregår tæt på patientens hverdag og ofte i samarbejde med pårørende, bosteder og andre kommunale og regionale samarbejdspartnere. Det giver en varieret arbejdsdag og mulighed for at arbejde helhedsorienteret med både patientens psykiske sygdom og de omgivelser, der har betydning for, at behandlingen lykkes. Du behøver ikke allerede at have erfaring med oligofreni. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på patientgruppen, har interesse for psykiatrisk sygepleje og har lyst til at udvikle din faglighed sammen med os. Hvem er vi? Team for patienter med kognitiv svækkelse behandler patienter med oligofreni og samtidig psykiatrisk sygdom fra hele Region Midtjylland. Teamet udreder og behandler desuden patienter med organisk psykisk sygdom og demens. Teamet består af 4 overlæger, 2 neuropsykologer, 1 specialpsykolog og 10 sygeplejersker. To af sygeplejerskerne arbejder med udgangspunkt fra Gødstrup og dækker den vestlige del af regionen. Derudover er der tilknyttet en socialrådgiver. Vi er et team, hvor vi vil hinanden, og hvor vi prioriterer både faglig sparring og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Som sygeplejerske arbejder du selvstændigt med egne patientforløb, men du står ikke alene med dem. Vi bruger hinandens faglighed, hjælper hinanden på tværs og deler patientforløb, når det giver mening. Patientkontakten foregår både på hospitalet, i patienternes eget hjem og på kommunale og regionale botilbud. Det betyder, at arbejdsdagene kan se forskellige ud, og at du får mulighed for at møde patienterne i forskellige sammenhænge. Vi kører ud i regionens biler, og kørekort er derfor et krav. Til kortere ture har vi også elcykler til rådighed. Vi har stort fokus på sikkerhed i alle vores patientkontakter og arbejder systematisk med at skabe trygge rammer for både patienter og medarbejdere. Hvad kommer du til at arbejde med? Dit kliniske arbejde vil primært bestå af direkte patientkontakt og selvstændige patientforløb. Dine opgaver vil blandt andet være: støttende og vejledende samtaler psykoedukation opfølgning på medicinsk behandling tilbagefaldsforebyggelse pårørendesamarbejde koordinering og samarbejde med kommunale, regionale og øvrige samarbejdspartnere. Du får stor selvstændighed i dine patientforløb og høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag og egen kalender. Samtidig bliver du en del af et tværfagligt team med løbende sparring om patientforløbene. Hvem leder vi efter? Vi søger først og fremmest en sygeplejerske, der har interesse for psykiatrien og er nysgerrig på vores patientgruppe. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra psykiatrien, men det er ikke en forudsætning. Vi sørger for, at du bliver introduceret til specialet og opgaverne. Vi forestiller os, at du: trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med andre kan strukturere og koordinere dine opgaver og bevare overblikket i en varieret hverdag har gode samarbejdsevner og kan indgå i samarbejde med patienter, pårørende og andre fagpersoner har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt kan formidle dig godt både mundtligt og skriftligt trives med, at patientkontakten både foregår på hospitalet og ude hos patienterne har kørekort Hvad kan vi tilbyde dig? Vi vil gerne give dig gode rammer for både at komme godt ind i jobbet og udvikle dig fagligt. Derfor tilbyder vi: en mentorordning tilrettelagt efter dine behov supervision og sygeplejefaglig vejledning gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag og styringen af din egen kalender mulighed for fleksibilitet og én ugentlig hjemmearbejdsdag efter endt oplæring, når opgaverne tillader det mulighed for at præge og udvikle den sygeplejefaglige indsats i et tværfagligt behandlingsmiljø kolleger, der prioriterer faglig sparring og hjælper hinanden i hverdagen Arbejdstid, weekendfunktion og opstart Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med opstart den 1. januar 2027 eller efter aftale. Stillingen indebærer weekendarbejde hver 4.-6. weekend i skiftende vagter. Weekendarbejdet består i at varetage opgaver ved Psykiatrisk Rådgivningstelefon, som er en døgndækkende telefonlinje, der modtager opkald fra hele Region Midtjylland. Du bliver grundigt introduceret til arbejdet i teamet, inden du starter ved Rådgivningstelefonen, og du får særskilt oplæring i denne funktion. Har du lyst til at høre mere? Du er meget velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Betinna Høgskov på 20160544 eller konstitueret oversygeplejerske Julie Stilling på 20148503, hvis du vil høre mere om stillingen, patientgruppen eller hverdagen i teamet Ansøgningsfrist: 15. november 2026. Der indkaldes til ansættelsessamtaler den 16. november. Ansættelsessamtaler: 17. november 2026 Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.