Se alle job

Erfaren kardiologisk sygeplejerske søges til fast stilling på 37 timer ugentligt i Hjertesvigtsklinikken i kardiologisk ambulatorium, SUH Roskilde.

Region Sjælland

Da vi udvider Hjertesvigtsklinikken – i daglig tale kaldet HIK - søger vi en ny kollega.

HIK består af 7 sygeplejersker i alderen 30-65 år med stor erfaring indenfor det kardiologiske speciale. Derudover faste speciallæger samt uddannelseslæger. Vi har et rigtig godt kollegialt sammenhold og en god kultur, hvor der er fokus på faglig udvikling og sparring - både mono- og tværfagligt.

Vi søger dig, der:

Trives med kroniske og ofte multisyge patienter. Trives med langtidskontakter med både patienter og pårørende. Vægter godt arbejdsmiljø højt og bidrager positivt til dette. Har minimum 2 års kardiologisk erfaring og efteruddannelse. Ønsker at udvikle dine kompetencer indenfor behandling og sygepleje til hjertesvigtspatienter. Har gode kompetencer indenfor kommunikation og pædagogik, da patientuddannelse og vejledning i sygdomsmestring er en vigtig del af vores arbejde. Er interesseret i at arbejde selvstændigt med justering af hjertesvigtsmedicin.

Vi kan tilbyde: Grundig sidemandsoplæring indenfor hjertesvigt og den medicinske behandling heraf. Kontinuitet i sygeplejen, da vi prioriterer, at vores patienter følges af den samme sygeplejerske i hele deres forløb. Dette skaber kvalitet og tryghed til gavn for både patient, pårørende og sygeplejerske. Regelmæssigt hjemmearbejde hvor du har virtuelle konsultationer over video eller telefon. Et godt arbejdsmiljø hvor trivsel, tillid, ligeværdighed, respekt og fleksibilitet er værdier vi værner om i samarbejdet med vores kolleger. Et super godt kollegafællesskab hvor der også er plads til et godt grin. Arbejdstid i hverdagene mellem 8:00-16:00 samt weekendvagt på et af vores sengeafsnit hver ottende weekend i dag- eller aftenvagt. Indflydelse på egen vagtplan for at skabe god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Faglig udvikling gennem bl.a. undervisning, kurser, temadag og forskningsweekend. Mulighed for på sigt at udvide dine kompetencer, ved at kombinere arbejdet i HIK med opgaver i andre kardiologiske ambulante teams. Fælles morgenundervisning hver uge.

Vi er omfattet af den tværregionale indsats ”Fremtidens ambulatorium”, som i praksis bl.a. betyder, at flere patienter skal have mulighed for digitale konsultationer via video eller telefon. Dette betyder også at du vil få faste hjemmearbejdsdage (op til max 2 dage ugentligt) og tildelt en hjemmearbejds-PC.

I januar 2028 er det planen at Kardiologien flytter til det nye supersygehus i Køge.

Lyder ovenstående som noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Samtalerne foretages løbende, indtil rette kandidat er fundet. Du er naturligvis velkommen til at kontakte mig på telefonnummer: 47326110 og høre mere om stillingen.

Venlig hilsen Jacob Clausen Oversygeplejerske, Kardiologisk ambulatorium Telefon +45 47 32 6110 E-mail jclu@regionsjaelland.dk

Arbejdstid: Fuld tid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.