Se alle job

Tandlæge til Tandplejen i Ballerup Kommune

Ballerup Kommune

Kunne du tænke dig at være en del af en tandpleje med en fælles retning, hvor vi hver dag arbejder efter vores kerneopgave: "Samarbejde om den bedste tandsundhed"? Vores samarbejde bygger på værdierne: Fleksibilitet, Tydelighed, Ansvarlighed, Respekt og Åben Kommunikation. Vi søger En tandlæge til en fast fuldtidsstilling på 35 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. januar 2027. Vi søger en tandlæge, som brænder for arbejdet med børn og unge, og som ønsker at gøre en forskel gennem forebyggelse, behandling og sundhedsfremme. Hos os er børn og unge den primære patientgruppe, og vi søger derfor en kollega, der bevidst vælger den kommunale tandpleje til og finder faglig glæde i netop dette arbejde. Dine vigtigste opgaver Behandling og forebyggelse i børn- og ungetandplejen At skabe trygge og positive tandlægeoplevelser for børn, unge og deres familier At du er fleksibel og indstillet på at løse opgaver i hele tandplejen, herunder i omsorgstandplejen og socialtandplejen At bidrage aktivt til udviklingen af tandplejen og til et godt samarbejde på tværs af klinikkerne At være bevidst om eget bidrag til et stærkt arbejdsmiljø. Dine kompetencer Uddannet tandlæge Du brænder for arbejdet med børn og unge og ønsker, at dette skal være en væsentlig del af din faglige hverdag Du motiveres af forebyggelse, relationer og sundhedsfremme Du er omstillingsparat og fleksibel med lyst til at løse forskellige typer opgaver og kan have flere mødesteder på en uge Du besidder høj faglighed og stor ansvarlighed Du er en teamplayer, der værdsætter samarbejde, åben dialog og hjælpsomhed Du kan arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver Du bevarer overblikket og den gode stemning, også når der er travlt. Det får du hos os Hos os bliver du en del af et team med stort fokus på faglighed, udvikling og samarbejde. Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og arbejder målrettet med faglig sparring og faglig understøttelse. Du får mulighed for at udvikle særlige kompetencer inden for behandling af børn og unge og være en del af en tandpleje, der gør en vigtig forskel for børns og unges tandsundhed. Vi har stor bredde i vores opgaveløsning, herunder narkosebehandlinger cirka én gang om måneden, og vi varetager selv en stor del af de kirurgiske opgaver. I vores samarbejde vægter vi fleksibilitet, ansvarlighed og omstillingsparathed højt, og vi arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø med høj arbejdsglæde. Vi søger derfor en kollega, som ønsker at arbejde på fuld tid og være en aktiv del af udviklingen af Tandplejen i Ballerup Kommune. Hvem er vi Vi er 19 klinikassistenter, tre klinikassistentelever, tre tandplejere, 13 tandlæger samt Tandplejens ledelse bestående af en teamleder, en sekretær og en overtandlæge. Børn og unge behandles på tre klinikker fordelt på to teams Omsorgstandplejen foregår på fem plejehjemsklinikker, i borgernes hjem eller på vores børne- og ungetandklinikker Socialtandplejen varetages på tandklinikken Tandrødderne tæt ved Ballerup Rådhus Tandregulering håndteres af Center for Tandregulering (CFT) i samarbejde med Egedal og Furesø Kommuner. Vil du vide mere Ønsker du at vide om stillingen kontakt overtandlæge Rikke Louise Østergaard på telefon 2024 0854. Se vores hjemmeside: https://tandplejen.ballerup.dk/ Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk Ansættelsesproces og løn Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2027. Stillingen er på 35 timer og er en fast stilling. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 17. november 2026. Ansøgningsfrist: 12. november 2026 Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for tandlæger i kommunerne. Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Lønintervallet for stillingen som tandlæger er 38,828,33 kr. – 57,208,80 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt). Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer. Vi indhenter børneattester. Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at møde dig.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.