Se alle job

Genopslag: SSA søges til Kolding Midtby - Hjælp i Hjemmet

Kolding Kommune

Vil du gøre en forskel – hver dag?

Hos os handler arbejdet om mennesker. Vi går på arbejde og vi møder borgeren dér, hvor de er. Derfor handler vores hverdag om at skabe motivation, styrke selvværd og støtte de små skridt, sådan at borgeren har en meningsfuld hverdag – hver dag.

Vi tror på, at når vi møder borgere med respekt, faglighed og ansvarlighed, så skaber vi ikke bare hjælp – men håb, mod og mestring.

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling som SSA, hvor:

Du får frihed til at være med til at planlægge din egen arbejdsdag

Du gør en synlig og konkret forskel for borgere – hver dag

Du bliver en del af et stærkt team, der støtter hinanden

Du får mulighed for at bruge din faglighed aktivt – ikke kun følge rutiner

Jobbet som SSA i distrikt Midtbyen

Du bliver en del af et fast team bestående af sygeplejersker, SOSU-personale og ufaglærte, der hjælper borgere, der har brug for hjælp efter servicelov, sundhedslov og ældrelov.

Dine opgaver som SSA vil tage afsæt i dine kompetencer og du vil naturligt have en del borgerbesøg, hvor du også vil støtte borgeren til rehabilitering og hjælp til mestring af hverdagen.

Du vil naturligt arbejde ind i den faglige dokumentation og opfølgning og daglig sparring med alle dine kolleger. Vi arbejder med TOBS og med tværfaglige møder og sparring.

Du får en hverdag med stor grad af selvstændighed – og et team, der altid er lige i nærheden.

Hjælp i Hjemmet - Distrikt Midtbyen

Midtbyen består af ca. 40 medarbejdere, som hver dag hjælper omkring 250 borgere i den centrale del af Kolding by.

Vi arbejder i faste teams og har fokus på:

Samarbejde og fællesskab

Vidensdeling i hverdagen

Faglig udvikling og kvalitet i opgaveløsningen

Hos os hjælper vi hinanden – og vi lykkes sammen.

Vi arbejder ud fra Borgerens Centrum – med afsæt i visionen Selvværd og Sammenhæng.

Det er en vision, du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens fem leveregler:

Tal et sprog alle mennesker forstår

Alt inden for din radar er dit ansvar

Det er borgerens plan/aftale

Sæt fællesskabet i spil

Gå borgeren i møde

Vi ser borgeren som et helt menneske. Derfor stiller vi spørgsmål, frem for at give svar – og vi finder de gode løsninger sammen med borgeren. Og fordi vi bruger vores faglighed og samarbejder på tværs, kan vi skabe de bedste rammer for borgerens liv.

Du kan læse mere om visionen her.

Vi tilbyder

Grundig introduktion og mentorordning

Faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling

Et trygt arbejdsmiljø med gode kolleger

Arbejdstid:

Dagvagt – typisk kl. 7–15

Weekendvagt hver 2. eller 3. uge

37 timer ugentligt

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til

Distriktsleder Mike Lehmberg på tlf. 24 85 03 74

Ansøgningsfrist: d. 13. november 2026 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: forventes afholdt d. 20. november 2026

Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt

Ansøgning og CV samt andre relevante bilag sendes elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter gældende overenskomst og ud fra dine kvalifikationer og erfaring.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.