Læge eller speciallæge i psykiatri, intern medicin eller almen medicin til Lokalpsykiatri Kolding
Region Syddanmark
(evt. anden relevant lægefaglig baggrund)
Vil du stå i spidsen for at styrke den somatiske sundhed hos mennesker med psykisk sygdom og dobbeltdiagnoser – og være med til at opbygge et nyt tilbud i lokalpsykiatrien?
Vi ønsker at styrke vores indsats for at forbedre den somatiske sundhed hos mennesker med psykisk sygdom og sikre mere sammenhængende patientforløb.
Lokalpsykiatrien Kolding søger derfor en læge – gerne speciallæge i psykiatri, intern medicin eller almen medicin (evt. andet relevant speciale) – til at varetage og udvikle de somatiske og medicinske opgaver i afdelingen i tæt samarbejde med vores tværfaglige teams, vores kommende sygeplejeklinik og kommunale samarbejdspartnere.
Som læge i Lokalpsykiatrien Kolding får du en nøglerolle i at udvikle og forankre de somatiske og medicinske opgaver omkring patienter med psykisk sygdom, ofte med komorbiditet og rusmiddelproblematikker. Du bliver samtidig en central aktør i opbygningen af en ny sygeplejeklinik med fokus på somatik og medicin.
Om stillingen
Du bliver den centrale lægefaglige ressource for den somatiske og medicinske del af behandlingen af patienter med psykisk sygdom, ofte med komorbiditet og rusmiddelproblematikker.
En væsentlig del af opgaven vil være håndtering af patienter med dobbeltdiagnose (psykisk lidelse og samtidig misbrug) med fokus på medicinsk behandling, somatiske tilstande, interaktioner og risikovurdering.
Funktionen er placeret i Lokalpsykiatri Kolding, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med psykiatere, specialpsykologer, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og øvrige faggrupper.
Stillingen kan tilpasses efter faglig profil – fx med særlig vægt på somatik/medicin, dobbeltdiagnoser eller sygeplejeklinik – og der er mulighed for deltid eller kombinationsstilling efter nærmere aftale.
Dine primære arbejdsopgaver
Du får to speciallæger i psykiatri som nærmeste lægekollegaer og bliver en del af vores F-ACT Team 2, hvor den ene speciallæge er tilknyttet. Teamet består desuden af specialpsykolog, psykolog, socialrådgiver, fem sygeplejersker og lægesekretærer.
Din hverdag vil bestå af både klinisk arbejde og udviklingsopgaver. Du vil bl.a. skulle:
Gennemføre somatiske undersøgelser og medicinsk vurdering af patienter med psykisk lidelse, herunder polyfarmaci, bivirkninger, metabolisk syndrom, kardiovaskulære risikofaktorer m.m. – i tråd med psykiatriplanens ambition om at forbedre den somatiske sundhed hos mennesker med psykisk sygdom Psykiatriplan-2026-2032.pdf
Varetage lægefaglig vurdering og medicinsk behandling af patienter med misbrug og samtidig psykisk lidelse (dobbeltdiagnose)
Være lægefaglig tovholder for udvikling og kvalitetssikring af dobbeltdiagnose‑tilbuddet i afdelingen i tæt samarbejde med ledelsen
Være lægefaglig tovholder i opbygning, udvikling og kvalitetssikring af den kommende sygeplejeklinik med fokus på somatik og medicinsk behandling
Deltage i udredning og behandlingsplanlægning, herunder medicinsk behandling, monitorering og opfølgning
Bidrage til systematisk medicingennemgang og optimering af somatisk behandling i samarbejde med teamet og kommunale samarbejdspartnere
Indgå i tæt samarbejde med kommunale misbrugscentre, praktiserende læger, somatiske afdelinger og andre relevante samarbejdspartnere
Deltage i tværfaglige konferencer og behandlingsmøder
Medvirke til undervisning og faglig sparring med kolleger og personale i lokalpsykiatrien – særligt om somatik, medicin og dobbeltdiagnoser
Eventuelt deltage i udviklings- eller forskningsprojekter relateret til området, hvis der er interesse herfor – i tråd med psykiatriplanens fokus på forskning og udvikling.
De konkrete opgaver og ansvarsområder tilpasses din erfaring, speciallægeprofil og dine interesseområder.
Din baggrund
Vi ser gerne, at du:
Er læge eller speciallæge i psykiatri, intern medicin, almen medicin eller andet relevant speciale
Har interesse for – eller erfaring med – somatisk behandling hos patienter med psykisk sygdom, herunder medicinske komorbiditeter og polyfarmaci
Har interesse for – eller erfaring med – rusmiddelproblematikker og dobbeltdiagnoser
Trives med tværfagligt samarbejde og komplekse, langvarige patientforløb
Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
Er fagligt nysgerrig, struktureret og bidrager konstruktivt til udvikling af området – herunder opbygning af sygeplejeklinik og nye arbejdsgange
Har du primært erfaring fra intern medicin eller almen medicin og mindre erfaring med psykiatri, er det ikke en hindring. Du vil få grundig introduktion til psykiatrien og tæt samarbejde med erfarne speciallæger i psykiatri.
Er du ikke speciallæge endnu, men har relevant erfaring fra psykiatri, intern medicin, almen medicin eller beslægtet område, kan det evt. drøftes – skriv gerne et par linjer herom i ansøgningen.
Vi tilbyder
En veltilrettelagt og individuel introduktion til lokalpsykiatrien – herunder til arbejdet med dobbeltdiagnoser og somatiske problemstillinger hos psykiatriske patienter
Tæt samarbejde med erfarne speciallæger i psykiatri og tværfaglige teams med høj faglighed
Et levende lægefagligt miljø med læger i hoveduddannelse, faste ugentlige lægemøder, fælles frokost samt visitations- og udredningskonference med gode muligheder for faglig sparring
Arbejde i en psykiatrisk afdeling i kontinuerlig udvikling, der aktivt arbejder med at implementere Region Syddanmarks Psykiatriplan 2026‑2032
Mulighed for at profilere dig fagligt inden for somatik i psykiatrien og dobbeltdiagnoser – f.eks. gennem efteruddannelse, projekter eller forskningssamarbejder
En arbejdsplads med dygtige kolleger og stærkt samarbejde på tværs af teams og afsnit
Mulighed for videreuddannelse, lederuddannelse og deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter
Inddragelse i afdelingens udvikling, nytænkning og ledelse – særligt inden for dobbeltdiagnose‑området og sygeplejeklinikken
Mulighed for fleksible arbejdsforhold, herunder deltid og evt. kombinationsstilling samt tilrettelæggelse af opgaver, der passer til dine ønsker og afdelingens behov.
Om Psykiatrisk Afdeling Vejle
Psykiatrisk Afdeling Vejle består af akutmodtagelsen (PAM) og sengeafsnit beliggende tæt ved Sygehus Lillebælt i Vejle samt tre lokalpsykiatrier i Kolding, Fredericia og Vejle.
Lokalpsykiatrierne rummer bl.a. følgende udrednings- og behandlingstilbud:
Visitationsteam (Vejle, Kolding)
Udredningsteam (Vejle)
Teams for psykose- og affektive lidelser (herunder bl.a. team for angst og ADHD) (Vejle)
OPUS (Kolding og Vejle)
Almenpsykiatriske teams (Fredericia, Kolding)
Team for gerontopsykiatri (Fredericia)
Demensklinikken Lillebælt (Fredericia)
Team for oligofreni (Vejle)
Team for personlighedsforstyrrelser (Kolding)
Team for selvmordsforebyggelse (Vejle)
Team for botilbud (Vejle)
Sengeafsnit og lokalpsykiatrier har et tæt samarbejde og vægter det gode samarbejde højt på tværs – både internt, i afdelingen og med øvrige samarbejdspartnere.
Afdelingen prioriterer løbende forbedringer inden for arbejdsmiljø, uddannelse, forskning, nytænkning og faglig god patientbehandling.
Psykiatrien er ved årsskiftet blevet integreret med somatikken, hvilket betyder, at Psykiatrisk Afdeling Vejle nu er en del af Sygehus Lillebælt, og du vil derfor få gode muligheder for at bringe dine somatiske og medicinske kompetencer i spil i et integreret psykiatrisk-somatisk miljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Følger gældende aftaler mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger (FAS). Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Underordnede læger - overenskomst 33.06.1 - løn pr. 1.4.2026 Og Overlæger - overenskomst 33.04.1 - løn pr. 1.4.2026
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Stillingen ønskes besat pr. 01.01.27 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er 16.11.26
Der forventes afholdt samtaler den 18.11.26
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig på stillingen, men i tvivl om, om den passer til din profil? Du er meget velkommen til uforpligtende at kontakte os for en faglig snak eller et besøg i afdelingen.
Du kan kontakte:
Ledende overlæge Bruno Pereira på e-mail: Bruno.Pereira@rsyd.dk eller
Cheflæge Kristina Espesen på e-mail: Kristina.Espesen2@rsyd.dk eller telefon: 61 19 49 06
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Arbejdstid: 08.00 - 15.30
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.