Uddannelsesansvarlig jordemoder til afsnit for graviditet og fødsler, SUH Nykøbing Falster
Region Sjælland
Uddannelsesansvarlig jordemoder til afsnit for graviditet og fødsler, SUH Nykøbing Falster Vil du være med til at forme fremtidens jordemødre? Brænder du for læring, faglig udvikling og refleksion? Motiveres du af at skabe de bedste rammer for studerende og kolleger, og trives du med at koordinere, udvikle og inspirere? Så er det måske dig, vi søger som vores nye uddannelsesansvarlige jordemoder. På afsnit for graviditet og fødsler, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster, søger vi en engageret jordemoder til en nøglefunktion med ansvar for den kliniske jordemoderuddannelse og udviklingen af vores læringsmiljø. Om stillingen Som uddannelsesansvarlig jordemoder får du det overordnede ansvar for at planlægge, koordinere og kvalitetssikre den kliniske del af jordemoderuddannelsen i tæt samarbejde med ledelse, uddannelsesansvarlige jordemoderkolleger på SUH og Professionshøjskolen Absalon. Du bliver en central drivkraft i arbejdet med at skabe sammenhængende, trygge og lærerige studieforløb, som understøtter både de studerendes udvikling og afdelingens læringskultur. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for afdelingens kliniske vejledere og kontaktjordemødre. Vi modtager jordemoderstuderende på 2. og 7. semester og bidrager desuden til uddannelsen af blandt andet sygeplejestuderende og ambulancebehandlerelever. Dine primære opgaver Du vil blandt andet: Koordinere og kvalitetssikre den kliniske uddannelse af jordemoderstuderende Sikre gode og udviklende læringsforløb i samarbejde med kliniske vejledere og kontaktjordemødre Introducere, vejlede og supervisere studerende gennem deres kliniske uddannelsesforløb Afholde uddannelses og forventnings-, trivsel- og evalueringssamtaler Undervise i faglige emner, skills-træning, simulation og refleksionsforløb Planlægge og gennemføre kliniske prøver og eksamener i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon Bidrage til udvikling af afdelingens læringsmiljø og faglige kultur Deltage i onboardingforløb, simulationsaktiviteter og relevante møde- og kursusdage
Vi tilbyder En spændende nøglefunktion med stor mulighed for faglig og personlig udvikling Et tæt samarbejde med de uddannelsesansvarlige jordemødre på SUH Roskilde Mulighed for at udvikle og afprøve innovative lærings- og undervisningsmetoder Et stærkt læringsmiljø med høj faglighed og stort engagement i uddannelsesopgaven Et tværfagligt samarbejde præget af respekt, tillid og hjælpsomhed Dygtige og engagerede kolleger, som prioriterer uddannelse og faglig udvikling højt
Vi søger en jordemoder, som Har dansk autorisation som jordemoder Har minimum 5 års klinisk erfaring Har en stærk teoretisk og faglig forankring inden for jordemoderfaget og obstetrikken Gerne en relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau, eller motivation for at påbegynde videreuddannelse Har interesse for læring, vejledning og pædagogisk udvikling Kan skabe trygge, inkluderende og motiverende læringsmiljøer Arbejder struktureret og selvstændigt med blik for helhed og kvalitet Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden fordeles med ca. 60 % til uddannelsesopgaver og 40 % kliniske vagter, så du fortsat bevarer en tæt tilknytning til den kliniske praksis. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og lokale aftaler. Om os Vi er en mindre fødeafdeling med cirka 800 fødsler årligt. Vi er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde mellem jordemødre, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sekretærer. Samtidig har vi et tæt samarbejde med vores kolleger i Roskilde. Som jordemoder hos os får du mulighed for at anvende hele bredden af dine jordemoderfaglige kompetencer. Vi varetager både fødsler, ambulante kontroller samt pleje af gravide og barslende familier. Afdelingen råder over fire fødestuer, heraf to sansefødestuer, samt ni familiestuer.
Samtaler forventes afholdt d. 2. december 2026 Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du en rundvisning og en uforpligtende snak over en kop kaffe, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.