Se alle job

Pædagoger og medhjælpere til Stjernen

Københavns Kommune

Vi har nu mulighed for at få flere pædagoger og medhjælpere på Stjerneholdet. Her har du rig mulighed for faglig udvikling og et arbejdsfællesskab, der rykker.

Uanset om du har din bachelor frisk i hånden eller har erfaring i rygsækken, kender du sikkert følelsen: Systemer, rutiner og "plejer", der langsomt æder de pædagogiske ambitioner.

I Stjernen i Tingbjerg søger vi pædagoger og medhjælpere til vuggestue og børnehave, der har modet til at tage professionalisme med helt ind på stuen. Vi leder efter dig, der har hovedet fuldt af viden og hjertet fuldt af ambitioner og omsorg for børnenes liv. Tjek gerne vores sociale medier, inden du læser videre, så du kan få et hurtigt indtryk af, hvem vi er i klyngen: Instagram, Facebook og LinkedIn. Vi har selvfølgelig også vores egen hjemmeside, hvor du kan læse vores pædagogiske læreplan med mere.

Vi er så heldige at flytte i store, nye lokaler her i Tingbjerg til foråret 2027, hvor du også vil være med til at videreføre Stjernens gode praksis i samarbejde med dine nye kollegaer. Vi glæder os meget til at skabe endnu bedre rammer for det gode børneliv.

Hvorfor have en karriere hos os?

Vi investerer i arbejdsglæde og faglighed med

p-dage, der rykker: Vi tager pædagogikken seriøst. Derfor har vi i år holdt vores pædagogiske dage på Comwell Hotel i Roskilde, hvor vi fik ro, god mad og rammerne til at gå i dybden med vores fælles retning. Dette arrangeres af klyngens medarbejdere (vi var mange og fik eget værelse)

en klynge, der kender dig: Du starter ikke bare i et hus, men i et stærkt fællesskab. Du får en grundig introdag for hele klyngen, så du hurtigt lander i vores værdier og lærer dine kollegaer på tværs at kende

arbejdsfællesskaber med tyngde: Du bliver en del af forpligtende arbejdsfællesskaber, hvor vi sparrer tæt, deler de svære opgaver og løfter pædagogikken i fællesskab. Vi har arbejdsfællesskaber i pædagogik, bevægelse og sprog, så din faglighed aldrig står stille, men hele tiden bliver udfordret

ledere tæt på og faglig rygdækning: Vi har to pædagogiske ledere tæt på praksis, som ved, hvad der rører sig på din stue, og som giver dig faglig opbakning til at prøve nye ting af i vores unikke sted

plads til at fejle: Mod kræver tryghed. Hos os får du lov til at eksperimentere med dine pædagogiske læringsmiljøer og finde din egen professionelle stemme

Glem den polerede standardansøgning

Vi har læst nok af dem. Vi vil hellere høre, hvad du brænder for at bidrage med, og hvilken forskel du drømmer om at gøre som kollega hos os.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og hvis du ønsker det, kan du starte snarest muligt (vi venter dog gerne på rette ansøger).

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Mere information

Send en sms eller ring til pædagogisk leder Karina på 30 44 53 26 eller Charlotte på 29 39 85 74, hvis du vil vide mere om stillingen eller aftale en dag til at blive vist rundt.

Vi glæder os til at tage godt imod dig.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 18. november 2026

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.