To introduktionslægestillinger i Plastikkirurgi
Region Nordjylland
To introlægestillinger i Plastikkirurgi
Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Er du klar til et spændende år i plastikkirurgiens verden – med masser af læring, ansvar og gode kolleger?
Vi har to ledige introduktionslægestillinger i plastikkirurgi med start 1. februar 2027 og 1. marts 2027 og et år frem.
Om afdelingen
Plastikkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er Region Nords eneste specialafdeling og fungerer som regionsafdeling for hele Nordjylland.
Vi håndterer et bredt spektrum af plastikkirurgiske patienter – fra hud- og modermærkekræft til rekonstruktive indgreb, vægttabs- og kønsbekræftende kirurgi.
Hvad du kan forvente
Efter en grundig introduktion og tæt supervision får du hurtigt selvstændige opgaver – både i ambulatoriet og på vores ambulante operationsstue.
Du vil desuden assistere til større operationer i fuld bedøvelse, herunder:
kirurgi for hud- og modermærkekræft
hudreduktion efter vægttab
topkirurgi for transkønnede
brystrekonstruktioner
Du indgår naturligvis også i afdelingens vagtlag.
Afdelingen i tal og team
Vi modtager årligt mere end 5.000 nye henvisninger, hvoraf over halvdelen er cancerpatienter.
Teamet består aktuelt af seks overlæger, én afdelingslæge, tre HU-læger, to I-læger og to uklass. læger – og vi har et tæt samarbejde med bl.a. patologi, onkologi, nuklearmedicin og brystkirurgi.
Den daglige drift rummer to operationslejer i fuld bedøvelse mandag-onsdag, ét operationsleje torsdag og fredag, to lejer til mindre kirurgi i lokalbedøvelse samt udefunktion i Hobro to gange ugentligt. Ambulatoriefunktionen er desuden en central del af arbejdet.
Hvem er vi?
Vi er en afdeling med højt fagligt niveau, godt humør og stærkt sammenhold. Hierarkiet er fladt, tonen uformel, og vi hjælper hinanden med at komme godt i mål med dagens opgaver.
Vil du være en del af holdet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Cheflæge Lene Birk-Sørensen
Uddannelsesansvarlig overlæge Gete Toft
HU-læge og tillidsrepræsentant, Thomas Mengu Givskov
Ansøgningsfrist: 30.11.2026
Samtaler: 17.12.2026
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.