Æblehaven søger 2 faglige dygtige pædagoger eller pædagogiske assistenter til specialiseret botilbud i midlertidige stillinger
Region Syddanmark
Vil du være med til at gøre en forskel for voksne borgere med komplekse støttebehov?
Æblehaven er et specialiseret botilbud for voksne blinde eller døvblinde borgere med yderligere komplekse funktionsnedsættelser. Borgerne kan blandt andet have psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, demenssymptomer, angst og andre sundhedsfaglige problemstillinger. Flere af borgerne er nonverbale eller har meget begrænset verbalt sprog, hvilket stiller krav til din evne til at aflæse, forstå og understøtte alternative former for kommunikation, samt skabe trygge og forudsigelige rammer.
Stillingerne er midlertidige frem til d. 31. marts 2027 med mulighed for forlængelse. Vi tilbyder 37 timer, med mulighed for færre timer efter aftale. Der vil være weekendarbejde, hver 2. eller 3. weekend. Vi tilstræber at efterkomme særlige ønsker eller behov, hvis det er foreneligt med Æblehavens drift.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af
Støtte til struktur, trivsel og daglige aktiviteter
Personlig pleje og omsorg
Kompenserende indsatser i forhold til egenomsorg
Understøttelse af borgernes selvstændighed og livskvalitet
Dokumentation i Nexus og tværfagligt samarbejde
Vi søger dig, som
Har erfaring med eller interesse for at arbejde med borgere med komplekse støttebehov
Kan arbejde relationelt, struktureret og med høj faglighed
Har blik for borgerens individuelle behov og dagsform
Trives i et tværfagligt samarbejde
Er rolig, omsorgsfuld og kan skabe tryghed i hverdagen
Er en god kollega, der tør undre sig og også kan tage imod feedback fra dine kollegaer.
Vi tilbyder
En meningsfuld hverdag med høj grad af faglighed og ansvar
Et stærkt tværfagligt samarbejde
Grundig introduktion og oplæring
En arbejdsplads med fokus på kerneopgaven og borgerens trivsel
Gode kolleger, hvor vi har fokus på i fællesskab at skabe et godt arbejdsmiljø.
Diverse oplysninger
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i henhold til overenskomst 34.06.1 32.03.1 32.38.1 . Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Kristensen på telefon 21809013.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV, og evt. andre relevante bilag. Ansøgningsfrist 15. november 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Arbejdstid: 37
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.