Sygeplejersker til Medicinsk Akutafsnit (MAA)
Region Sjælland
Vil du udfordres fagligt, arbejde selvstændigt og blive ekspert på en bred vifte af medicinske sygdomme? På Medicinsk Akutafsnit (MAA) Slagelse Sygehus modtager vi patienter med uafklarede symptomer inden for næsten alle medicinske specialer. Vi skal hurtigt danne os et overblik, vurdere patientens tilstand og sammen med lægen finde den rette behandling og det videre forløb. Vi søger sygeplejersker, der har lyst til at lære nyt, tage ansvar og bidrage til et fagligt fællesskab. Du kan være nyuddannet eller erfaren, vi tilbyder en grundig introduktion der hjælper dig godt og sikkert ind i opgaven. ”Medicinsk akut afsnit er for mig en afdeling hvor man får muligheden for at lære rigtig meget. Prikken over i’et er en fantastisk personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden.” – Anne, sygeplejerske MAA
Din hverdag på MAA På MAA arbejder vi med tildelt patientpleje. Det betyder, at du sammen med lægen varetager plejen og behandlingen af dine patienter fra modtagelse til udskrivelse eller overflytning. Vi udskriver omkring 70 % af vores patienter og overflytter resten til specialafdelinger.Du modtager og triagerer patienter, opstarter nødvendig behandling, følger op på undersøgelser og koordinerer det videre forløb. Ved udskrivelse eller videre indlæggelse sørger du for den nødvendige dokumentation og kontakt til pårørende, kommunen eller afsnit. Ikke to dage er ens og du vil i din hverdag møde mange forskellige sygdomme og medicinske specialer.
Din introduktion Vi ved, at arbejdet på MAA stiller krav til din faglighed. Derfor tilbyder vi alle nyansatte et struktureret introduktionsprogram med tre kompetencekort.Det første ’kort’ er en 6 ugers kombination af intern undervisning og klinik arbejde sammen med en kollega. I de 6 uger er du uden for normering og I løbet af de to sidste uger vil vores onboarding sygeplejerske overvære en patientmodtagelse og vurdere hvad du har brug for i den videre intro. Når du er klar til at modtage patienter selvstændigt, har du gennemført kompetencekort 1.Efter kompetencekort 1, overgår du til 6 måneders mentorforløb. Du deltager løbende i yderligere undervisning og gennemfører de øvrige kompetencekort i løbet af det halve år.
Din Kompetenceudvikling Med erfaring er der gode muligheder for videre udvikling i MAA. Du kan arbejde og uddanne dig imod at varetage nogle af afdelings særlige funktioner, som f.eks. som klinisk vejleder, mentor, koordinerende sygeplejerske eller nøgleperson. På længere sigt kan der også være mulighed for diplomuddannelse eller anden efteruddannelse afhængigt af dine interesser og afdelingens behov.
Din Vagtplan Du bliver som udgangspunkt ansat i skiftende vagter i treholdsskift med arbejde hver anden weekend.Vi forsøger dog i videst muligt omfang at imødekomme individuelle ønsker til vagtplanen. Afhængigt af dine ønsker kan der blandt andet være mulighed for toholdsskift med en så ligelig fordeling af vagterne som muligt og 12-timers vagter i weekenderne med mulighed for at arbejde hver tredje weekend.Mulighederne aftales med ledelsen. Driften skal hænge sammen, men vi arbejder aktivt på at finde løsninger, hvor arbejdsliv og privatliv kan forenes bedst muligt.
Vores Kultur Vi ønsker en uformel, men professionel kultur præget af ligeværdighed, gensidig tillid og faglig stolthed. Vi har forskellige opgaver, men alle bidrager til helheden. Vi lægger vægt på, at vi taler ordentligt til og om hinanden, deler vores viden og hjælper hinanden, når hverdagen er travl.
”Afdelingen er mit andet hjem. Her føler jeg mig tryg, lærer noget nyt hver dag og har de bedste kollegaer omkring mig.” – Ann-Sofie, sygeplejerske MAA
Hvem søger vi? Vi søger dig, der: Er uddannet sygeplejerske og glad for dit fag. Har lyst til at lære nyt og udvikle dine kliniske kompetencer. Trives med en omskiftelig hverdag, hvor du skal prioritere og skabe overblik. Er bevidst om egne styrker og begrænsninger og tør spørge om hjælp. Er god til at skabe relationer til patienter, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere. Bidrager aktivt til det faglige fællesskab og er åben for at give og modtage konstruktiv feedback.
Vil du være vores nye kollega? I din ansøgning vil vi gerne høre: Hvorfor du har lyst til at arbejde på MAA. Om en konkret faglig oplevelse, hvor du lykkedes med en opgave eller gjorde en forskel for en patient. Hvad du selv mener kendetegner et godt arbejdsmiljø og en god arbejdsplads. Vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgninger behandles løbende
Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.