Se alle job

Køkkenchef til Sæther Nordic i Espergærde – få ansvar, indflydelse og tæt kontakt til gæsterne

Compass Group Danmark

Vil du stå i spidsen for din egen kantine, hvor du både kan bruge dit kokkehåndværk, sætte dit præg på madoplevelsen og opbygge stærke relationer til kunden? Og trives du i et lille team, hvor du er tæt på både køkkenet, gæsterne og driften? Så er du måske vores nye køkkenchef hos Sæther Nordic i Espergærde. Et lille køkken med stort ansvar og plads til dine idéerHos Sæther Nordic får du ansvaret for en moderne kantine, hvor vi hver dag serverer frokost og mødeforplejning til omkring 110 gæster. Sammen med din kollega står du for den daglige madproduktion og sikrer, at både kvalitet, service og drift går op i en højere enhed. Som køkkenchef er du selv aktiv i køkkenet, samtidig med at du har overblikket og ansvaret for den samlede drift og de administrative opgaver. Du bliver også vores ansigt udadtil og en naturlig del af huset. Her lærer du gæsterne at kende, har en tæt dialog med kunden og omsætter deres ønsker og behov til gode madoplevelser og personlig service. Dine opgaver Have det overordnede ansvar for kantinens daglige drift og kvalitet Planlægge og tilberede frokost og mødeforplejning sammen med din kollega Sikre en effektiv og velfungerende hverdag med styr på både produktion og planlægning Varetage de administrative opgaver, der følger med driften Være kundens faste kontaktperson og sikre en tæt og løbende dialog Bidrage med nye idéer og udvikle madoplevelsen med afsæt i gæsternes ønsker Hvem er du?Du er uddannet kok og brænder for at skabe gode madoplevelser, hvor både kvalitet og personlig service er i centrum. Du trives med at have det samlede ansvar og formår at kombinere dit gastronomiske håndværk med struktur, overblik og godt værtskab. Derudover lægger vi vægt på, at du: Er udadvendt, imødekommende og god til at skabe relationer Arbejder selvstændigt og struktureret med blik for både detaljen og helheden Har en naturlig forståelse for god service og gæsternes behov Trives med tæt samarbejde og bidrager til en positiv hverdag Er fleksibel og løsningsorienteret, når dagens behov ændrer sig Taler og forstår dansk, da den daglige dialog med kunden og gæsterne foregår på dansk Hvad tilbyder vi dig?Du får en selvstændig og alsidig rolle, hvor du har frihed til at præge både menuen og den daglige drift. Du bliver en del af et lille team med tæt samarbejde, hvor dine idéer og dit engagement gør en mærkbar forskel. Derudover får du: En fast stilling på 37 timer om ugen En varieret hverdag med både gastronomi, drift og kundekontakt Mulighed for at sætte dit faglige præg på kantinen og udvikle madoplevelsen Et stærkt bagland i Compass Group med gode muligheder for sparring og udvikling Ansættelse som funktionær med løn efter kvalifikationer, 12 % pension og sundhedsordning Vi ønsker at byde vores nye køkkenchef velkommen hurtigst muligt og gerne senest 1. december. Klar til at stå i spidsen for din egen kantine?Så send dit CV med et par ord om dig selv allerede i dag. Vi inviterer løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kollega. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.