Vær med til at give vores beboere tryghed og omsorg - vi søger dig, der er social- og sundhedshjælper eller -assistent
Hedensted Kommune
Er du typen, der ser mennesket før opgaven? Så er det måske dig, vi leder efter. "Hos os handler arbejdet ikke kun om pleje og omsorg. Det handler om at skabe øjeblikke, der giver livsglæde, værdighed og mening for mennesker, som har levet et helt liv før os." Vi har dygtige kollegaer, der går på pension, skal videre på uddannelse eller søger nye udfordringer. Derfor søger vi både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, som har lyst til at blive en del af vores fællesskab på Kildevældet. Tænk på Ingeborg. Hun har levet et langt liv fyldt med oplevelser, grin, kærlighed, tab, børn, børnebørn og en stor passion for heste og vaniljekranse. Nu bor hun på plejehjem. Selvom hun ikke længere kan alt det, hun kunne engang, er hun stadig den samme person med historier, erfaringer og drømme. Når nogen møder hende med nærvær, omsorg og ægte interesse, lyser hun op. Du hjælper med de praktiske opgaver og personlig pleje. Du understøtter opgaver fra Sundhedsloven. Som medarbejder hos os er du med til at skabe de stjernestunder, der gør forskellen mellem blot at få hjælp og faktisk opleve livskvalitet. Og netop dét er kernen i vores arbejde.
Om jobbet og opgaverne Vi søger dig til blandede dag- og aftenvagter på 28-37 timer ugentligt. Hos os har vi fleksibel arbejdstidsplanlægning, og du får stor indflydelse på dine egne vagter og arbejdsliv. Når du træder ind ad døren på Kildevældet, bliver du en vigtig del af hverdagen for mennesker som Ingeborg. Du er den, der møder beboeren med et smil om morgenen. Du er den, der skaber ro i en utryg situation. Du er den, der gør måltidet lidt hyggeligere, fordi du sætter dig ned og er til stede. Selvfølgelig hjælper du med personlig pleje og sundhedsfaglige opgaver. Men mindst lige så vigtigt er de relationer, du bygger, og de små øjeblikke, som tilsammen skaber en god dag for vores beboere. Vi arbejder målrettet ud fra Ældrelovens intentioner, hvor selvbestemmelse, værdighed, faglighed og samarbejde er grundlaget for den omsorg, vi leverer hver dag. Vores forventninger til dig Vi søger dig, der: Sætter beboernes ønsker, behov og livshistorie i centrum. Er fagligt nysgerrig, ansvarlig og stabil. Ser muligheder frem for begrænsninger. Bidrager til et arbejdsmiljø præget af humor, respekt og hjælpsomhed. Har mod på udvikling og lyst til at gøre en forskel. Kan arbejde selvstændigt og samtidig værdsætter det stærke samarbejde og fællesskab. Ikke nødvendigvis er perfekt, men som bruger sin faglighed og tør lære nyt. Derfor skal du vælge os Hos Kildevældet bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok og værner om både fagligheden og arbejdsglæden. Her får du: Indflydelse på din egen arbejdstid. Dygtige og hjælpsomme kollegaer. En arbejdsplads med fokus på udvikling og trivsel. Mulighed for at præge hverdagen for vores beboere. Et meningsfuldt arbejde, hvor du mærker forskellen, du gør. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Maibritt Davidsen på tlf. 21 36 39 85 eller områdeleder Karin Emig på tlf. 20 31 15 83 i hverdagene. Du kan også læse mere på Kildevældets hjemmeside Kildevældet Plejehjem | Hedensted Kommune). Hvis du har lyst til at vide mere, og gerne vil se vores plejehjem, er du også velkommen til at lave en ”kaffeaftale” med os. Ansøgning Vi ønsker tiltrædelse den 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter - så skynd dig at sende din ansøgning, dog senest den 24. november 2026. Om os Kildevældet Plejehjem er et moderne plejehjem og ligger i Hornsyld. Plejehjemmet består af 48 lejligheder fordelt på fire afdelinger. Hver afdeling har eget køkken, hvor der dagligt laves mad af vores kollegaer i køkkenet. Hver afdeling har faste medarbejdere, og vi hjælper hinanden på tværs med at skabe trivsel, tryghed og livskvalitet for beboerne. Hos os arbejder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ufaglærte tæt sammen. Vi vægter dit samarbejde lige så højt som din faglighed. Vi arbejder med konceptet 'Ræk mig lige samarbejdet, tak'. Vi har et stærkt samarbejde med frivillige og tror på at faglighed, fleksibilitet, samarbejde og fællesskab er vigtigt forudsætninger for et godt arbejdsliv. I Social Omsorg er du en del af vores Fajlfri-Kultur. Vi har stavet ordet forkert med vilje, fordi vi ikke forventer perfektion. Til gengæld forventer vi, at du bruger din faglige dømmekraft, tør prøve nye veje og lærer af de erfaringer, du gør dig undervejs. Med mod, tillid og samarbejde skaber vi sammen de bedst mulige løsninger for den enkelte beboer.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.