Engparken søger sygeplejerske med lyst til at sætte faglige aftryk i ældreplejen.
Ikast Brande Kommune
Er du sygeplejerske med stærkt fagligt fundament, overblik og lyst til at gøre en forskel i ældreplejen? Så er det måske dig, vi søger til Engparken i Brande. Vi søger en engageret og fagligt stærk sygeplejerske til en fast stilling i dagvagt uden weekendvagter, med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt efter aftale. Du indgår på skift i helligdagsfremmøde sammen med din sygeplejerskekollega. Om Engparken Engparken er et moderne plejecenter i Brande med 47 plejeboliger, lyse rammer og fokus på det gode hverdagsliv. Vi har et aktivt daghjem og stor opbakning fra frivillige. Vores tilgang tager afsæt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, hvor beboerens livshistorie og behov er i centrum. Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende for at støtte beboernes livskvalitet, selvbestemmelse og selvstændighed. Din rolle som sygeplejerske Som sygeplejerske på Engparken bliver du en central del af hverdagen og det tværfaglige samarbejde. Du arbejder tæt sammen med social- og sundhedsassistenter, -hjælpere, afløsere, ergoterapeut, køkkenmedarbejder, dine sygeplejerskekollegaer og ledelse – samt naturligvis beboere og deres pårørende. Din funktion omfatter de fire klassiske sygeplejefunktioner: At udføre sygepleje At planlægge og lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje Nøgleopgaver: Deltage i plejen – især ved komplekse, akutte eller (sen)terminale forløb Afholde indflytningssamtaler og være aktiv de første hverdage efter beboerens indflytning Sikre årligt opsøgende besøg, inkl. medicingennemgang, anamnese, blodtryk mv. Ajourføre dokumentation i Cura og sikre overholdelse af gældende retningslinjer og instrukser Kvalitetssikre praksis i samarbejde med kontaktpersoner og øvrige medarbejdere Sikre faglig formidling og oplæring, herunder uddelegering og undervisning i nøgleområder Vurdere behov for egen deltagelse i pleje eller koordinering med øvrigt personale Sikre kommunikation til leder om fx dødsfald, ind- og udflytninger, indlæggelser mv Vi tilbyder dig: En alsidig stilling med høj grad af fagligt ansvar og indflydelse Mulighed for at udvikle og styrke dine kompetencer Et tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og godt humør Grundig introduktion og støtte i opstartsperioden En hverdag, hvor din sygeplejefaglighed anvendes – i praksis og i udviklingen af kvalitet Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og forhandling med relevant faglig organisation
Vilkår og krav Det er en betingelse for ansættelse, at der kan fremvises en tilfredsstillende privat straffeattest. Arbejdstiden kan lejlighedsvis placeres i tidlige morgentimer eller sene eftermiddagstimer, fx i forbindelse med oplæring af aften- og nattevagter. Interesseret? Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Leder Pamathy Sivapalasundaram – tlf. 21 59 92 90 Ansøgning Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din allerede i dag. Ansøgningsfrist: 22. november 2026 Vi glæder os til at høre fra dig!
Engparken Plejecenter – Et sted med liv, faglighed og nærvær
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.