Se alle job

Consultant til Food Promotion

Lidl

Introduktion 
 Er du analytisk og har flair for godt købmandskab? Vil du være med til at præge udviklingen i en af Europas mest succesfulde dagligvarekæder, hvor du bliver udviklet både fagligt og personligt? Så er du måske vores nye kollega i indkøbsafdelingen! Vi søger en struktureret og proaktiv Junior Consultant/Consulent til vores afdeling Food Promotion, hvis overordnede mål er hver dag at skabe Danmarks bedste tilbudsavis til vores kunder.

Dit aftryk Som Junior Consultant/Consulent i Food Promotion er du med til at sætte dit præg på, hvad vi tilbyder vores kunder. Dit aftryk mærkes direkte i vores kampagner, når du planlægger vores ugentlige tilbud og landetemaer (fx Italiamo og Vitasia). Du bliver en vigtig nøglespiller og fungerer som bindeleddet mellem hovedparten af afdelingerne på hovedkontoret, hvor du dagligt har kontakt med bl.a. Salg, Marketing og Stamdata for at sikre, at vores tiltag kommer i mål.

Mød dit #teamlidl I Food Promotion brænder vi for at have fingeren på pulsen i et energisk miljø. Du bliver en del af et dedikeret team, som vægter fællesskab højt, og hvor der er plads til at have det sjovt, samtidig med at vi arbejder effektivt og engageret. Landetemaerne er en unik og vigtig del af vores samlede tilbud til kunderne, og derfor har vi et separat team i afdelingen, som varetager disse samt de specifikke produkter til sæsonerne (jul og påske). Det er til netop dette team, at vi søger en ny kollega!

Om jobbet 
 Vi tilbyder en udfordrende stilling til dig, der vil tage ejerskab og drive opgaverne selvstændigt. Du lander i et miljø med højt tempo, hvor der er kort vej fra idé til handling og stort rum for dit engagement. Dine primære opgaver bliver: Strategi og planlægning: Langsigtet planlægning af temavarer/sæsonvarer 1-2 år ud i fremtiden, samt strategi for de forskellige landetemaer (prissætning, præsentation i tilbudsavis, tiltag i butik og samarbejde med marketing). Produktudvælgelse: Udvælgelse af produkter, beregning af mængder samt fastlæggelse af salgspriser. Leverandørkontakt: Ugentlig kontakt med leverandører, herunder håndtering af leveringsproblemer, kvalitetsproblemer m.m. Koordinering og sparring: Daglig koordinering og sparring mellem afdelingerne Indkøb, Marketing, Salg og Logistik. Analyse og data: Analyse af de ugentlige kampagner og udarbejdelse af diverse analyser på baggrund af afdelingens KPI’er. Rejseaktivitet: Der vil forekomme rejseaktivitet til Tyskland i forbindelse med bestilling af produkter til kommende kampagner. Rejsetiden er 3-4 gange årligt med en varighed på ca. 4 dage.

Om dig 
 Vi søger en profil med stort gå-på-mod og lyst til at lære nyt. Du trives i en travl og til tider hektisk hverdag, og du er god til at prioritere dine arbejdsopgaver. Vi håber også, du har: Faglig baggrund: En relevant uddannelse, f.eks. Bachelor- eller Kandidatgrad inden for Handel, Økonomi, Supply Chain, Indkøb eller Marketing. Erfaring på 2-5 år er en fordel, men ikke et absolut krav Analytisk og struktureret: Du har en stærk analytisk sans og forstår sammenhængen mellem forskellige processer. Du arbejder systematisk, struktureret og har sans for detaljer. IT- og talforståelse: Du er kompetent i Google Sheets/Excel og har stor interesse i at arbejde med tal. Ansvarsbevidsthed: Du evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne områder. Sprogfærdigheder: Du har gode kommunikationsevner og taler/skriver dansk samt engelsk. Det er en fordel, hvis du er fortrolig med tysk, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder 
 En selvstændig og udfordrende stilling med stor berøringsflade på tværs af huset. Et ungt, engageret og uformelt arbejdsmiljø i en international dagligvarekoncern. Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer. Mulighed for sundhedspakke. Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm. Hovedkontor i hjertet af Aarhus Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus. Her får du som medarbejder adgang til Gratis fitnesscenter. In-house massageordning. Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi. Mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer. Rekrutteringsprocessen Det er helt okay kun at sende dit CV sammen med et par linjer om din motivation for jobbet! Vi ved, hvor meget tid og energi jobsøgning tager, så gør det endelig nemt for dig selv og undlad ansøgningen. Da vi løbende gennemgår de indkomne ansøgninger, forbeholder vi os retten til at tage stillingsopslaget ned, så snart vi har fundet den rette kandidat.

I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview, jobsamtale og eventuelt en case. Har du spørgsmål? Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte vores recruiter, Johanne Rasmussen, på tlf. 60 34 02 38 på hverdage mellem kl. 09.00 og 14.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk. Ansøg i dag – Det betaler sig!

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.