Diversity-konsulent til Hovedstadsområdet/Østsjælland - barselvikariat
Salling Group
Vil du være med til at forme fremtidens mangfoldige arbejdsplads? Som Diversity konsulent hos Salling Group kan du være med til at sikre, at alle – uanset baggrund eller udfordringer – får muligheden for at gøre en forskel og bidrage til vores fælles succes.
Om os Salling Group er landets største detailvirksomhed og en mangfoldig arbejdsplads med ca. 70.000 medarbejdere i 6 lande. Vi driver butikker, varehuse, stormagasiner, caféer, spisesteder og webshops med vægt på kvalitet, service og omtanke for det samfund, vi er en del af. Vi tror på, at alle kan gøre en forskel, og tager stolt vores sociale ansvar på os.
Diversity & Sustainability er en del af People, Culture & Sustainability. Vi understøtter kædernes samarbejde med jobcentre/kommuner, og vi supporterer lagre, butikker og varehuse med at skræddersy ansættelser på særlige vilkår.
Om jobbet Du bliver en del af vores Diversity-team, som dækker hele Danmark – dit område vil omfatte udvalgte områder i Hovedstadsområdet/Østsjælland. Du arbejder med en høj grad af frihed under ansvar og får en spændende hverdag, hvor du kommer rundt i hele organisationen og samtidig får en stor ekstern kontaktflade.
Om arbejdsopgaverne: Løbende opfølgning og sparring for et antal kandidater i praktikforløb, kombi-job, støttede ansættelser mv. i vores kæder. Samarbejde med jobcentre om at afdække formål, skånehensyn, kandidatens ønsker og på den måde finde det rette match for kandidaterne. Arbejde i systemet VITAS, hvor praktikker, løntilskud, fleksjob mv. registreres og underskrives, samt øvrige administrative opgaver. Deltagelse i aktiviteter som jobmesser og interne/eksterne oplæg.
Arbejdstiden vil typisk ligge mellem kl. 8 – 17 på hverdage med mulighed for fleksibilitet i planlægningen.
Om dig Vores kommende kollega skal have høj integritet, da jobbet indebærer håndtering af personlige oplysninger. Og hvis du kan nikke genkendende til flere af færdighederne nedenfor, er det en fordel: Møder og udvikler mennesker med åbenhed, nysgerrighed og respekt. Er god til at kommunikere på alle niveauer og er i stand til at aflæse en given situation og agere derefter. Værdsætter en hverdag, hvor du i høj grad selv står for planlægningen og strukturen. Du har egen bil, da jobbet indebærer en del kørsel.
Nysgerrig på mere? Så er du velkommen til at kontakte Diversity & Sustainability Manager Susanne Leire på susanne.leire@sallinggroup.com.
Griber du chancen? Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, og senest d. 15. november 2026. Samtaler afholdes løbende. Startdato efter aftale, men gerne mellem 01.12.26 – 15.01.27.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.