Se alle job

Medhjælper søges til Bøgehuset

Region Nordjylland

Fast stilling på 32 timer – hverdagsarbejde med fri hver weekend og på helligdage

På Bøgehuset søger vi en rengøringsassistent, der har lyst til at blive en vigtig del af hverdagen i et hus med høj faglighed, stærkt fællesskab og plads til både humor og alvor.

En stilling med både praktiske opgaver og tæt kontakt til borgere

Det er vigtigt at vide, at dette ikke er et traditionelt rengøringsjob. Hver morgen hjælper du børn og unge godt i gang med dagen, og du bliver en synlig og vigtig person i huset. Derfor søger vi en kollega, der trives med menneskelig kontakt og har lyst til at være tæt på børnenes hverdag.

En vigtig rolle i morgenstunden og resten af dagen

Arbejdsdagen starter kl. 7.00, hvor du hjælper et barn/ung med morgenrutiner frem til ca. kl. 8.00. Her er du en vigtig og tryg støtte i barnets/den unges start på dagen.

Herefter varetager du selvstændigt husets service- og rengøringsopgaver, herunder:

Rengøring af fællesarealer og børnenes værelser

Bestilling af varer samt orden i depot og lager

Planlægning og prioritering af dine egne opgaver

Samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper

Ved ferie og sygdom i køkkenet hjælper du med madlavning og overtager køkkenopgaverne den pågældende dag.

Vi søger en kollega, der:

Trives med daglig kontakt til mennesker og kan indgå roligt og respektfuldt i deres hverdag

Har lyst til at hjælpe børnene med morgenrutiner som en naturlig del af jobbet

Er selvstændig, ansvarsbevidst og god til at skabe struktur i dine opgaver

Kan bevare overblik og ro i en hverdag, hvor behovene kan variere

Er engageret og indstillet på, at hverdagen på et botilbud kan være uforudsigelig

Har erfaring med eller interesse for rengøring, madlavning, service og praktiske opgaver

Har lyst til at indgå i et tæt og velfungerende samarbejde med kolleger

Du behøver ikke erfaring med døvblindhed

De fleste af os startede uden kendskab til døvblindhed eller de kommunikationsformer, vi bruger. Det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at lære undervejs.

Vi sørger for grundig introduktion, følvagter og løbende sparring, så du bliver tryg i opgaven.

Vi tilbyder:

Fast stilling på 32 timer om ugen

Arbejdstid på hverdage fra kl. 7.00

Fri hver weekend og på helligdage

Stor frihed under ansvar og mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag

Grundig oplæring og følvagter

Et stærkt kollegialt fællesskab på tværs af faggrupper

Løbende sparring og støtte fra erfarne kolleger

Mulighed for kurser og kompetenceudvikling

Samarbejde med kolleger på tværs af tilbud ved fælles aktiviteter og arrangementer

Humor, hjælpsomhed og et godt grin i hverdagen

Om Bøgehuset

På Bøgehuset bor 5 børn og unge med medfødt døvblindhed i kombination med fysisk og psykisk udviklingshandicap, som har brug for støtte i hverdagen. Derudover er aflastningspladser, hvor der i øjeblikket er tilknyttet 4 aflastningsbørn. Vi er ca. 15 medarbejdere som sørger for, at børnene og de unge er i gode hænder. Vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge rammer, gode relationer og en hverdag, der fungerer – både for børn, unge og for os der arbejder her.

Vi tror på, at gode relationer, høj faglighed og et stærkt fællesskab er med til at skabe et godt liv for borgerne og en god arbejdsplads for medarbejderne.

Bøgehuset er under Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed om Høretab, sammen med Ungdomshjemmet, Planethuset, Aktivitets- og Samværstilbuddet og Behandlingsafdelingen. Vi er en del af Området for Kommunikation og Specialpædagogik i Specialsektoren, Region Nordjylland.

Og kig indenfor i hverdagen i vores Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab på:

Facebook: Døvblindhed og høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland | Facebook

Instagram: Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland (@doevblindhedoghoeretab) • Instagram-billeder og -videoer

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F.

Ansøgningsfrist: 18. november 2026

Samtaler: 25. november 2026

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller snarest derefter

Hvis du vil vide mere…

…er du velkommen til at kontakte fungerende afdelingsleder, Lene Horstbøll Skotte på mail lene.skotte@rn.dk

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.