Se alle job

Sundhedsadministrativ medarbejder

Region Syddanmark

Her er et spændende job!

Er du lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator og gerne vil gøre karriere, har vi det rigtige job til dig!

Ansættelse snarest muligt eller 1. januar 2027.

Vi har brug for dig med erfaring inden for operationsbooking og bookingkonfiguration.

Vi har brug for dig med erfaring inden for administrative opgaver på kræftpakkeforløb.

Lidt om os:

I Plastikkirurgisk Afdeling ser vi muligheder for vores sundhedsadministrative personale og støtter dem i at udvikle deres faglige kompetencer.

Vores afdeling er normeret til 12 lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer, som arbejder med patientforløb inden for brystkirurgi, plastikkirurgi og sårbehandling.

Vi leder efter en kollega:

med uddannelse som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (dette er et ufravigeligt krav)

der har erfaring inden for operationsbooking og kræftpakkeforløb, eller en af delene

der er engageret og grundig i sin opgaveløsning

der har en god og imødekommende kommunikation med patienter/pårørende og samarbejdspartnere

der bidrager til det gode arbejdsmiljø

der sammen med os vil fortsætte udviklingen i vores fag

Vi tilbyder dig:

et spændende job

grundig introduktion

dygtige og gode kolleger at samarbejde og spare med

kolleger der vægter kvalitet i opgaveløsningen

et åbent og positivt arbejdsmiljø

Din arbejdstid er 37 timer om ugen, placeret på hverdage mellem kl. 7.30-15.30 samt evt. vagtordning tirsdag til kl. 18 hver 12. uge.

Vil du gerne vide mere, er du meget velkommen til at kontakte:

Sekretariatsleder Susanne Rasmussen, tlf. 65411861 - 29268818 eller på mail susanne.rasmussen@rsyd.dk

- vi kan godt lave en aftale om en uforpligtende samtale og en rundvisning, inden du sender din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 9. november 2026

Ansættelssamtaler: Torsdag den 12. november 2026.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og HK

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.

Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedsadministrativt personale - Overenskomst 32.09.1 - løn pr. 1.4.2026.

Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Arbejdstid: 37 timer om ugen

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.