Social og Sundhedsassistent til Ældresygdomme sengeafsnit, SUH Nykøbing F
Region Sjælland
Bliv en del af vores stærke fællesskab – og gør en forskel for den komplekse ældre patient På Ældresygdomme sengeafsnit søger vi en engageret social- og sundhedsassistent, der brænder for personcentreret pleje og ønsker en hverdag med høj faglighed, tværfagligt samarbejde og meningsfulde patientforløb. Stillingen er på 37 timer i blandede vagter med fleksible muligheder for enten 4 eller 6 weekendvagter i et 12-ugers rul samt valg mellem 8- eller 12-timers vagter. Vi lægger stor vægt på medindflydelse, og du får derfor mulighed for at præge din egen vagtplan i tæt dialog med oversygeplejersken og vores vagtplanlægger. Om os – høj faglighed og patienten i centrum Ældresygdomme sengeafsnit er et specialiseret sengeafsnit med 27 sengepladser fordelt på to niveauer. Vi modtager ældre patienter med komplekse og ofte sammensatte sygdomsforløb, hvor der er behov for både faglig ekspertise og et helhedsorienteret blik på det enkelte menneske. Vi arbejder i stærke tværfaglige teams bestående af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og diætister. Sammen skaber vi sammenhængende patientforløb med fokus på kvalitet, rehabilitering og en tryg udskrivelse. Vores praksis bygger på Fundamentals of Care, hvor relationen til patienten er udgangspunktet for pleje og behandling. Vi møder patienterne med respekt, værdighed og høj faglig standard. Hver dag samles vi til tavlemøder, hvor vi koordinerer, deler viden og sikrer de bedst mulige patientforløb. Hvad kan du se frem til? Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der prioriterer både faglig udvikling og trivsel: Et trygt og individuelt tilrettelagt onboardingforløb med mentor Løbende sparring og opfølgende samtaler Mulighed for faglig og personlig udvikling En spændende hverdag med stor variation og høj kompleksitet Styrkelse af dine kompetencer inden for tværfagligt samarbejde Synlig og nærværende ledelse med fokus på dialog og inddragelse Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel Løbende kompetenceudvikling, herunder årlig skills-træning Dygtige kolleger med høj faglig stolthed, humor og plads til forskellighed Vi søger dig, der: Er uddannet social- og sundhedsassistent og har interesse for geriatri Har lyst til at arbejde med både grundlæggende og komplekse plejeopgaver Arbejder fagligt engageret og kvalitetsbevidst Er refleksiv og ser værdien i godt samarbejde og tydelig kommunikation Kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag Er nysgerrig, fleksibel og motiveret for faglig udvikling Bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab Klar til at blive en del af holdet? Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende. Kom og vær med til at skabe de bedste patientforløb for den ældre medicinske patient – sammen gør vi en forskel.
Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.