Speciallæge i neurologi til fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi
Region Sjælland
Speciallæge i neurologi til fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Sjællands Universitetshospital Roskilde Er du speciallæge i neurologi og vil du uddanne dig til klinisk neurofysiolog? Vi søger en speciallæge i neurologi til en stilling med fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi. Du bliver en del af Neurofysiologisk Klinik, hvor du gennem oplæring, supervision og klinisk arbejde opnår kompetencer til selvstændigt at varetage neurofysiologisk diagnostik. Stillingen er vagtfri og på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. februar 2027 eller efter aftale. Om stillingen og uddannelsen Fagområdeuddannelsen i klinisk neurofysiologi er en overbygning til speciallægeuddannelsen i neurologi. Uddannelsen varer cirka 2½ år og tilrettelægges med gradvist stigende ansvar og tæt supervision fra klinikkens erfarne speciallæger. Du kommer til at arbejde med: EEG, herunder akut EEG, langtidsmonitorering og epilepsidiagnostik ENG og EMG ved perifere nervesygdomme og neuromuskulære lidelser Evokerede potentialer Søvnundersøgelser Neurofysiologiske undersøgelser af voksne og børn, herunder nyfødte. I takt med at dine kompetencer udvikles, får du større ansvar for selvstændig diagnostik, faglig sparring og undervisning af bioanalytikere, neurofysiologiske teknikere og yngre læger. Hvem er du? Du er speciallæge i neurologi og har interesse for diagnostik, neurologiske sygdomme og avancerede undersøgelsesmetoder. Vi søger en kollega, som: Har lyst til at gennemføre fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi Er fagligt ambitiøs og nysgerrig Trives med systematisk diagnostisk arbejde Har interesse for undervisning og videndeling Kan samarbejde på tværs af faggrupper Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt fagligt fællesskab Erfaring med neurofysiologiske undersøgelser er en fordel, men ikke en forudsætning. Om Neurofysiologisk Klinik Neurofysiologisk Klinik hører under Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme og betjener hele Region Sjælland. Vi varetager undersøgelser på hovedfunktionsniveau og udvalgte regionsfunktioner inden for klinisk neurofysiologi. Klinikken består af fem speciallæger, 16 neurofysiologiske teknikere og bioanalytikere samt en ingeniør. Vi arbejder tæt sammen om undersøgelserne og lægger vægt på faglig sparring og løbende uddannelse. Vi betjener sygehusene i Roskilde, Køge, Slagelse, Holbæk og Nykøbing Falster samt regionens pædiatriske afdelinger. Klinikken omfatter desuden et specialiseret søvnlaboratorium og søvnambulatorium samt en epilepsimonitoreringsenhed. En del af et bredt neurologisk miljø Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme varetager udredning og behandling inden for hele det neurologiske speciale. Vi har en stor uddannelsesopgave og et tæt samarbejde på tværs af hospitaler og sektorer. Du bliver en del af et fagligt miljø med erfarne kollegaer inden for flere neurologiske fagområder og mulighed for at deltage i undervisning, kvalitetsudvikling og forskning. Vi lægger vægt på høj faglighed, gode patientforløb og et arbejdsliv, der kan holde. Nye rammer i Køge Afdelingen står foran en flytning til Sjællands Universitetshospital i Køge januar 2028. Her får du mulighed for at bidrage til udviklingen af den neurofysiologiske funktion, vores arbejdsgange og samarbejdet med de øvrige specialer. Vi tilbyder Fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi med oplæring og tæt supervision Tæt samarbejde og faglig sparring med erfarne kollegaer Mulighed for undervisning, kvalitetsudvikling og forskning Indflydelse på din faglige udvikling og klinikkens arbejde. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid med primært tjenestested i Roskilde frem til flytningen til Køge i januar 2028 Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger. Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte Ledende Overlæge Krisztina Benedek på 47 32 29 07 eller krben@regionsjaelland.dk for at høre mere om stillingen og tilrettelæggelsen af fagområdeuddannelsen.
Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.