Specialpsykolog eller psykolog til bostedsteam Vest, Distriktspsykiatrien i Holbæk
Region Sjælland
Vil du være med til at understøtte en vigtig og central indsats i 10-årsplanen for psykiatrien, som er indsatsen for mennesker med en psykisk lidelse, som bor på bosted? Og har du lyst til at træde ind i et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer og gode muligheder for at præge både behandling og udviklingen af tilbuddet. Så kunne en specialpsykolog- eller psykologstilling i Bostedsteam Vest måske være noget for dig. Bostedsteam Vest er et tværfagligt team, som arbejder tæt sammen om mennesker med komplekse psykiatriske problemstillinger, som bor på bosted. Teamet består af en specialpsykolog, speciallæge og overlæge i psykiatri, sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeut, socialformidler, peermedarbejder og sekretærer. Teamet dækker bosteder i kommunerne Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Ringsted og Sorø. Din arbejdsplads vil være Distriktspsykiatrien i Holbæk. I Bostedsteam Vest samarbejder vi med medarbejdere på botilbuddene, kommunale samarbejdspartnere, pårørende og øvrige dele af psykiatrien for at skabe sammenhængende behandlingsforløb med fokus på recovery, stabilitet og livskvalitet. Vi arbejder efter F-ACT modellen, hvor flere faggrupper bidrager aktivt i patientforløbene. Behandlingen tilrettelægges fleksibelt med mulighed for hjemmebesøg og videokonsultationer og med udgangspunkt i, hvor den enkelte er i sit behandlingsforløb. Vi tilbyder integreret dobbeltdiagnosebehandling til patienter med både kompleks psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. Nogle af opgaverne som specialpsykolog eller psykolog vil være indledende samtaler med nyhenviste patienter, diagnostisk udredning og samtaleforløb. Du vil have mulighed for faglig sparring på tværfaglig konference og på læge- og psykologkonferencer, hvor vi drøfter komplekse patientforløb og udvikler vores fælles faglighed. Du vil få en specialpsykologkollega i bostedsteamet og du vil blive del af en psykologgruppe med fire specialpsykologer og en psykolog i hele Distriktspsykiatrien Holbæk. Vi prioriterer faglig refleksion, kollegial sparring og samarbejde højt fordi vi ved, at de bedste løsninger opstår i fællesskab. Dine arbejdsopgaver alt efter dit erfaringsniveau Journaloptagelse og behandlingsplanlægning Psykopatologisk diagnostisk udredning Psykologisk testning (primært kognitivt og socialkognitivt) Samtaleforløb og pårørendesamtaler Psykoedukative samtaler Deltagelse i tværsektorielt samarbejde Varetagelse af tværfaglig supervision Undervisning af tværfagligt personale Vi tilbyder At blive del af en tværfaglig personalegruppe med engagerede kollegaer i en god atmosfære præget af samarbejde og gensidig velvilje At være på en arbejdsplads hvor vi fra ledelsens side har fokus på medarbejderens trivsel i forhold til egen faggruppe, øvrige faggrupper og i forhold til ledelse Gode muligheder for supervision, undervisning og faglig udvikling Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital En organisation i udvikling med ca. 520 ansatte. I Vest er der hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har derudover specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og arbejder specielt tæt sammen med Holbæk og Slagelse sygehuse. Psykiatrien Vest har egen forskningsenhed med en professor i klinisk farmakologi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der bl.a. skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner og politi. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang og her er samarbejdet med somatikken også vigtigt. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, høj faglighed, etik og uddannelse. Dertil kommer målet med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores forskellige uddannelsesforløb for læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.m. samt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for patienter og medarbejdere. Yderligere informationer Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling. Stillingen er til besættelse 1. januar 2027 eller efter aftale. Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende specialpsykolog Mia Rydahl, tlf. 24 23 86 46 eller ledende overlæge, Line Lindhardt 41 55 85 03. Du er selvfølgelig velkommen til at komme forbi til en uforpligtende samtale. Du kan her læse mere om Psykiatrien Vest. Ansættelsessamtaler 18. november 2026 Løn og ansættelsesvilkår Stillingen hører under overenskomsten: Akademikere. I forbindelse med ansættelse i Psykiatrien indhentes reference.
Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.