Se alle job

Radiograf til Røntgen og Skanning, Sjællands Universitetshospital Køge

Region Sjælland

Vil du være med til at skabe fremtidens billeddiagnostiske afdeling, hvor høj faglighed, fællesskab og lysten til at gøre tingene bedre går hånd i hånd? Vi søger en ny radiograf til Køge. Måske er du nyuddannet, måske har du mange års erfaring. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og den afdeling, vi sammen er ved at skabe. Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med skiftende vagter og tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale. Vi er i gang med at skabe noget større Der sker rigtig meget hos os i disse år. Sjællands Universitetshospital vokser, nye specialer og patientgrupper kommer til, og vi står foran store investeringer i vores teknologiske rammer, blandt andet med mange nye MR- og CT-scannere. Fra januar 2028 samles de billeddiagnostiske afdelinger i Køge, Roskilde og Næstved. Det giver os en unik mulighed for at skabe et stærkere fagligt og kollegialt fællesskab. Vi glæder os til et endnu tættere samarbejde med vores kommende kolleger i Roskilde og Næstved. Vi kommer med forskellige erfaringer, traditioner og faglige styrker, og det ser vi som en stor fordel. Vi kommer ikke med en færdig opskrift på fremtidens afdeling. Den skal vi udvikle sammen, med respekt for hinandens erfaringer og med nysgerrighed på nye muligheder. Vores ambition er én samlet afdeling med et fælles ansvar, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og bruger vores samlede kompetencer til gavn for patienter og kolleger. En spændende hverdag med plads til udvikling Hos os møder du en varieret hverdag med både akutte, indlagte og ambulante patienter. Vi arbejder med MR, CT, UL og konventionel røntgen, og der er mulighed for både faglig fordybelse og udvikling af brede kompetencer. Vi er nysgerrige på ny teknologi og nye måder at arbejde på. Et eksempel er vores arbejde med Remote MR, hvor radiografer fra både Roskilde og Køge kan gennemføre scanninger på afstand, enten fra Køge eller hjemmefra, mens patienterne bliver undersøgt i Roskilde. Det giver os nye muligheder for at bruge vores fælles kompetencer mere fleksibelt, samarbejde på tværs af matrikler og samtidig sikre, at patienterne kan blive undersøgt tæt på deres hjem. For os handler udvikling dog ikke kun om ny teknologi. Det handler lige så meget om de små forbedringer i hverdagen, som gør arbejdet lettere og patientforløbene bedre. Vores hverdag kan være travl og uforudsigelig. Derfor arbejder vi for en kultur med plads til forskellighed, humor, faglige diskussioner og nye idéer. Hvor man kan bede om hjælp, stille spørgsmål og udfordre vaner. Vi behøver ikke være enige om alting, men vi skal kunne tale ordentligt sammen og have tillid til, at vi arbejder for det samme. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, sørger vi for et introduktions- og oplæringsforløb, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og behov. Hvem er du? Vi søger en autoriseret radiograf, som: Har lyst til at udvikle sig fagligt og dele sin viden. Bidrager til et godt samarbejde og arbejdsmiljø. Møder patienter og kolleger med respekt, nærvær og ordentlighed. Er nysgerrig på nye muligheder og har lyst til at gøre en forskel. Du behøver ikke kunne det hele fra begyndelsen. Vi lægger stor vægt på din motivation, din faglighed og din lyst til at lære. Det praktiske Arbejdssted: Røntgen og Skanning, SUH Køge. Arbejdstid: 37 timer ugentligt med skiftende vagter. Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller efter aftale. Ansøgningsfrist: 19. november 2026. Ansættelsessamtaler: 25. november 2026. Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst. Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at kontakte os eller få et indblik i vores hverdag på Instagram @rtgkoge. Ledende overradiograf Kenneth Fuglevig Grinderslev 93 57 02 13 · kgri@regionsjaelland.dk Overradiograf Maria Simonsen 93 56 79 93 · marsi@regionsjaelland.dk Onboardingradiograf Linnea Rejkjær lrej@regionsjaelland.dk Vi glæder os til at møde vores kommende kollega. Måske er det dig.

Arbejdstid: Fuld tid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.